Terminal A ønsker at etablere en ny passagerterminal på en ledig grund i lufthavnen i Kastrup. Terminal A vil dermed bryde med Københavns
Lufthavne A/S’ årelange monopol og skabe konkurrence til gavn for passagerer, luftfartsselskaber og regionen. Terminal A’s koncept er at
være hurtig, enkel og billig og dermed skabe en platform for ny vækst i Kastrup.
Da Københavns Lufthavne A/S nægtede at udleje grunden måtte Terminal A indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Efter mere end tre års grundigt arbejde iKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen er Konkurrencerådet i januar 2012 nået frem til den klare konklusion, at Københavns Lufthavne A/S skal forpligtes til at åbne lufthavnen i Kastrup for Terminal A’s ønske om at bygge en ny lavpristerminal i lufthavnen i Kastrup således at allerede fra 2013 kunne flere og billigere flyrejser være muligt.af behandlingen af sagen.
Men passagererne kommer til at vente lidt længere, for til trods for de åbenlyse konkurrencefordele til gavn for passagerer, flyselskaber, lufthavnen og regionen erKonkurrencerådet i første omgang forhindret i at påbyde Københavns Lufthavne A/S at give Terminal A adgang til lufthavnen. Det skyldes, at Trafikstyrelsen, der fører tilsynmed danske lufthavne, lige inden Konkurrencerådets afgørelse vendte 180 grader og – i strid med sine tidligere udmeldinger og relevant regelgrundlag – pludseligt mente, atdanske regler skulle tilsidesætte europæiske regler om fri konkurrence og forhindre Københavns Lufthavne A/S i at udleje et jordstykke til Terminal A.
Konkurrencerådet er derfor nødt til først at bede Transportministeren om at ændre luftfartslovgivningen, før monopolet er brudt. Det er dog forventningen, at en sådan ændring vil finde sted hurtigt, da luftfartsmyndighederne ifølge EU-Traktaten er forpligtede til ikke at håndhæve nationale love, der strider mod EU-konkurrencereglerne. Da Konkurrencerådet netop har slået fast, at Københavns Lufthavne A/S overtræder konkurrencereglerne, skal Transportministeren altså enten ændre reglerne meget hurtigt eller se helt bort fra dem.
Vi ser frem til den snarlige afgørelse.
Terminal A



